SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Nyt design på eurosedlerne

I december 2021 meddelte vi at vi planlægger at ændre eurosedlernes design, hvilket er en del af processen med at udvikle nye eurosedler. Vi vil sikre, at eurosedlerne forbliver tilgængelige og anvendelige, og at de fortsat vil være et sikkert og effektivt betalingsmiddel.

Vi ønsker også, at gøre eurosedlerne mere bæredygtige og miljøvenlige. Vi undersøger derfor sedlernes miljøaftryk, så vi kan identificere muligheder for at nedbringe deres miljøpåvirkning ved hjælp af nye materialer og processer. Processen med at udvikle det nye design giver også muligheder for at gøre sedlerne mere inkluderende.

Styrelsesrådet vil i beslutningen om sedlernes nye tema og design tage højde for borgernes synspunkter, som indsamles i undersøgelser, samt rådgivning fra ekspertgrupper. Vores mål er at sikre, at alle europæere kan identificere sig med det valgte tema og de valgte design.

Processen omfatter to vigtige milepæle:

  1. udvælgelse af mulige temaer og tilhørende motiver
  2. udvælgelse af et design efter en designkonkurrence

De vigtigste trin i processen med at skabe et nyt design

Temaer og motiver

Den 30. november 2023 besluttede ECB's styrelsesråd at gå videre til næste fase i processen med det nye design på eurosedlerne med to mulige temaer – "Europæisk kultur" og "Floder og fugle" – og tilhørende motiver.

Tema: Europæisk kultur

Europas rige kulturarv og dynamiske kulturelle og kreative sektorer styrker vores europæiske identitet og skaber en fælles følelse af at høre til. Kulturen styrker fælles værdier, inklusion og dialog i Europa og i hele verden. Den samler folk.

Historien bag motiverne: fælles kulturelle rum

Temaet "Europæisk kultur" hylder de fælles kulturelle rum, der har formet vores europæiske identitet igennem århundreder. Motiverne til dette tema forestiller forskellige kulturelle aktiviteter og steder samt ikoniske europæiske personligheder, som har bidraget til Europas kulturarv.

Tilføj overskrift her...

Forside

Bagside

5 euro

Scenekunst

Maria Callas

Gadekunstnere (musik/dans/teater), der underholder forbipasserende

10 euro

Musik

Ludwig van Beethoven

En sangfestival med et børne- og ungdomskor, der synger

20 euro

Universiteter og skoler

Marie Curie (født Skłodowska)

En skole eller et universitet med en kvindelig lærer og elever Der ligger notesbøger og bøger på bordene

50 euro

Biblioteker

Miguel de Cervantes Saavedra 

Et bibliotek med voksne, der læser aviser og e-bøger En lille dreng og en lille pige foran en bogreol, som forsøger at nå en bog

100 euro

Museer og udstillinger

Leonardo da Vinci Voksne og børn, der beundrer gadekunst, nutidskunst osv.
200 euro

Offentlige pladser

Bertha von Suttner En plads under træer, hvor mennesker kan mødes, med voksne og børn, der taler sammen, går rundt, leger osv.

Tema: Floder og fugle

Floder og fugle bevæger sig på tværs af grænser og symboliserer frihed og sammenhold mellem europæerne og vores tilknytning til naturen. Europa har mange floder og mange forskellige fugle, som inspirerer os og minder os om vores ansvar for at beskytte miljøet.

Historien bag motiverne: Diversitet skaber modstandsdygtighed

"Floder og fugle" fremhæver Europas naturlige økosystemers modstandsdygtighed og diversitet ved at vise forskellige flodstrækninger og fuglearter og understreger vigtigheden af at beskytte naturen og miljøet. De europæiske institutioner på eurosedlerne minder os om de fundamentale værdier i det europæiske projekt, der også omfatter miljøbeskyttelse.

Tilføj overskrift her...

Forside

Bagside

5 euroBjergkilde

Murløber ved siden af et bjerglandskab

Europa-Parlamentet

10 euro

Vandfald
Isfugl i et vandfald eller et vandløb

Europa-Kommissionen

20 euro

Indsnævret floddal

Biæderkoloni i en sandvæg på en skrænt i en stor, indsnævret floddal langs en flodbred

Den Europæiske Centralbank

50 euro

Bugtende flod

Hvid stork, der flyver over en bugtende flod i en åben floddal

Den Europæiske Unions Domstol

100 euro

Flodmunding
Klyde, der svæver over en mudderbanke

Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union

200 euroHavområde

Sule, der flyver over store havbølger

Den Europæiske Revisionsret

Design

Den 15. juli 2025 udskrev ECB officielt designkonkurrencen om de nye eurosedler og inviterede alle grafiske designere med bopæl i Den Europæiske Union til at deltage. Konkurrencen fokuserer på temaerne "Europæisk kultur" og "Floder og fugle".

Ansøgningsfasen

Konkurrencen indledes 15. juli med en ansøgningsfase. Ansøgninger skal indsendes senest 18. august kl. 12.00 CET. Efter denne frist gennemgår og vurderer ECB alle ansøgninger på grundlag af bestemte kriterier og udvælger maksimalt 40 designere (20 pr. tema). Alle kandidater vil blive informeret om resultatet af vurderingen.

Designforslagsfasen

De udvalgte designere bliver derefter inviteret til at indsende deres designforslag, som vil blive vurderet af juryen for designkonkurrencen, der består af et panel af uafhængige eksperter. Juryen vil foreslå op til fem design pr. tema, hvorefter Styrelsesrådet træffer den endelige beslutning.

Designere, der er interesseret i at deltage og få mere at vide om konkurrencen, kan finde detaljerede oplysninger, herunder vigtige datoer og deltagelseskriterier, i den officielle dokumentation om deltagelse i konkurrencer.

Hvad sker der nu?

Efter designkonkurrencen vil ECB gennemføre en undersøgelse for at indsamle borgernes synspunkter om de designforslag, der er udvalgt i konkurrencen. Styrelsesrådet tager disse synspunkter i betragtning ved valget af det endelige euroseddeldesign. Dette forventes at ske i slutningen af 2026.

Herefter beslutter Styrelsesrådet, hvornår produktionen og udstedelsen af de nye eurosedler vil blive påbegyndt. Der vil gå nogle år endnu, før den første nye euroseddel finder vej til borgernes lommer.

Input fra borgere og eksperter

Vi lytter til europæerne

Vi har spurgt de borgerne i euroområdet to gange, siden designprocessen blev sat i gang. Før Styrelsesrådets træffer det endelige valg, vil vi igen bede borgerne om deres mening om et antal mulige design på de nye sedler.

Fra december 2021 til marts 2022 bad vi befolkningerne i alle lande i euroområdet samt i Kroatien og Bulgarien om at fortælle os, hvad de mente om de mulige temaer for de nye eurosedler.

Se rapporten om den kvalitative undersøgelse af nye temaer for eurosedlerne eller resuméet.

Fra juli til august 2023 gennemførte vi en onlineundersøgelse, hvor spurgte folk om, hvilke af listens syv udvalgte temaer de foretrak, og over 365.000 europæere svarede. For at sikre, at prøven var repræsentativ, bad vi også en uafhængig analysevirksomhed gennemføre en lignende undersøgelse i flere lande parallelt med onlineundersøgelsen.

Læs rapporten eller resumeet for at få flere oplysninger om resultaterne af undersøgelsen.

Rådgivning fra eksperter

Siden processen med skabelse af det nye design blev iværksat, har vi søgt rådgivning fra tre uafhængige ekspertgrupper om de nye eurosedlers temaer og motiver samt deres design.

Den rådgivende gruppe om temaer foreslog seks temaer i slutningen af 2021. ECB's styrelsesråd overvejede derefter nøje, om europæerne ville kunne identificere sig med de valgte temaer, og om de repræsenterer livet i Europa og de europæiske værdier, og besluttede så at tilføje et syvende tema, "Europæisk kultur". Læs mere om de syv temaer på listen.

Læs mere i rapporten om den rådgivende gruppe om temaers arbejde eller i resuméet.

Da "Europæisk kultur" og "Floder og fugle" var blevet valgt som de mulige temaer for nye eurosedler, fik endnu en uafhængig ekspertgruppe, den rådgivende gruppe om motiver, i 2024 til opgave at foreslå mulige motiver til illustration af de to temaer.

I begyndelsen af 2025 drøftede Styrelsesrådet de mulige motiver til hvert tema og videreudviklede disse, og det blev besluttet udskrive designkonkurrencen med begge temaer og tilhørende motiver. Læs mere om den rådgivende gruppe om motivers arbejde i den komplette rapport eller resuméet.

Juryen for designkonkurrencen (et uafhængigt ekspertpanel) vil have en vigtig rolle som støtte for Styrelsesrådet under udvælgelsesprocessen. Juryen vil vurdere designernes forslag og udvælge de forslag, der skal forelægges Styrelsesrådet til behandling.

Alle sider i dette afsnit